QEQERTALIK-CENTRET
Kulturcenter, Per Kirkeby-udstilling og kunsthotel
Som den første by i Grønland fik Aasiaat i 1936 sit eget forsamlingshus. Siden da har byens blomstrende kultur- og foreningsliv haft en stor betydning for hele området. Dét at samles om kunsten, dansen og aktiviteten er en stor del af byens og områdets selvforståelse. Den danske kunstner Per Kirkeby, som selv havde baggrund som geolog, fik gennem et arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1969, mulighed for at skabe 21 unikke værker til Aasiaats forsamlingshus. Per Kirkebys værker tager, ligesom bygningen, sit afsæt i det storslåede grønlandske landskab.
Med etableringen af Grønlands nyeste kommune Qeqertalik i 2018, blev der sat yderligere skub i ønsket om et nyt kulturhus i byen Aasiaat. Kulturhuset skal på den ene side samle og forstærke det rige kultur- og foreningsliv, og på den anden side skabe en ny attraktion for det stigende turismeflow i kommunen, der forventes at opstå i forbindelse med den nye Atlantlufthavn.
Projektet er udviklet som en hybrid mellem et kulturhus og et kunsthotel, der skaber en ny offentlig/privat typologi, hvor den private hoteloperatør og den offentlige kulturinstitution bliver hinandens forudsætninger. Den nye oplevelse opstår således i mødet mellem kunsten, forsamlingen og besøget.
Længdesnit og opstalt.
Byens nye offentlige plads ligger højt med udsigt til det storslåede ishav, der indeholder en stor koncentration af hvaler. Pladsen er en forlængelse af de indre forsamlings- og udstillingsrum, og under pladsen ligger selve kunsthotellet.
Niveau -1, niveau -2 og niveau 0.
Facadeopstalt.
Husets base, der indeholder selve kunsthotellet i to plan, vokser ud af den grønlandske klippe og er beklædt med sort upoleret grønlandsk granit. Det store bølgende tag samler husets funktioner, og er beklædt med træspån – en traditionel tagbeklædning man finder flere steder i byen. Tagets form tager afsæt i landskabet ved at “afslutte” den klippetop som huset er placeret på. Klippen kaldes i folkemunde Inussunnguaq (Den lille varde), da man gennem tiden har brugt netop dette høje punkt som et pejlemærke i landskabet. Træspånenes sølvgrå patinering medvirker til, at taget med tiden vil harmonere med den grå klippe. Skærgården, hvori Aasiaat ligger, kaldes i folkemunde “De tusinde øers land”. Den nye attraktion i Aasiaat udformes således som en ny svævende kultur-ø på byens historiske top.
Det indre forsamlings- og udstillingsrum.