Indsigten er en del af Skovskolen i Nødebo der er en afdeling under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Skovskolen, Hillerød Kommune, lokalområdet og en række andre aktører ønskede et bud på fremtidens udendørs læringsmiljø, der skal gøre det mere attraktivt for skoler, dagtilbud og foreninger at anvende Gribskov og dens natur. TrygFonden har finansieret en række projekttiltag fra Skovskolen under overskriften Friluftslaboratoriet. Et af tiltagene skal vise nye veje for facilitering af undervisning, formidling og pædagogisk arbejde.

Lysning har været et essentielt nøgleord i projektet som et rumlig begreb, men også i en mere overført betydning: at skabe en lysning af sindet, og skabe rum til fordybelse og udfoldelse. Gribskov har en lang historie indenfor kulturskabte og menneskestyret skove, og herfra udspringer idéen om at bruge træer aktivt som et designelement ved at fortætte og forstærke den eksisterende lysning.

Skoven ligger på en stærkt kuperet nord-sydgående højderyg dannet af randmoræner under sidste istid. Mellem bakkeformationerne ligger moser, søer og kildevæld. Skoven er en produktionsskov af betydning, men benyttes også til fritidsaktiviteter i et stort omfang. Skoven bruges desuden aktivt i undervisningen på Skovskolen.

Terrænet på stedet har været udgangspunktet for strukturens design. Ved at følge den naturlige hældning og lade den nye struktur udspringe for denne, bliver det muligt at skaber ly og læ under strukturen, der hæver brugerne op blandt trækronerne og giver plads til udfoldelse og overblik. Ved at “interpolere” landskabets konturer forstærkes bakke-karakteren i det menneskeskabt landskab.

Den nye tættere vegetation vokser tæt omkring træstrukturen, og træstrukturen bliver den nye lysning. Lysningen kan rumme forskellige læringssituationer og skaber et tæt forhold til naturen, og samtidigt udviskes grænsen mellem ude og inde.

Uddrag fra arkitekturanmeldelse af fagbladet Arkitekten nr. 2 marts 2022: ”Dette lille anlæg er en ægte folly, svarende til det romantiske haveanlægs små pavilloner. Der er ingen specifik funktion, men en koncentration af arkitektur på et bestemt sted, hvor man med fordel kan standse op og se sig omkring eller bare gå forbi og beundre tingenes skønhed og det sted, som det peger ud ved sin tilstedeværelse. Alle kan bruge denne skovbalkon, og selvfølgeligkan skovens elever samles her og modtage undervisning, men til forskel fra de knoldede shelters og bjælkehytte-klumpedumper, man af og til møder i skovene, har denne konstruktion fået en kunstnerisk, arkitektonisk bearbejdning. Forunderligt, som i et eventyr.”