Udviklingen af området mellem byen Tirana og Madh Park rummer et stort potentiale for at skabe et nyt fysisk urbant landskab, hvor indbyggerne kan mødes i et miljø der har en menneskelig skala. Fra at være en barriere mellem byen og parken, bliver området omdannet til en ”tærskel” der skaber en ny rekreativ destination i byen.
Tærsklen er placeret på en bjergskråning og ved at kombinere det bløde formsprog fra parken med byens kantede formsprog etableres en bevægelse på tværs af stigningen. Bygningerne bidrager med deres volumener til at danne pladser og rumlige oplevelser langs tærsklen, samtidig med at deres funktion nøje er tilpasset landskabet for at de kan bidrage til det offentlige liv.
Projektets arkitektoniske udtryk griber fat i områdes klassiske motiver med buer og kolonnader som dominer byen. De nye strukturer er udformet som store buer hvorved bygningerne fremstår åbne og tilgængelige for befolkningen. Lys og skygge bliver således en vigtig del af at opleve de arkitektoniske rum, mens man bevæger sig fra byen til parken.