I det kuperede terræn på halvøen Jungshoved, få kilometer fra Præstø, står første version af Det Danske Landsted opført.

Som Danmarks svar på den svenske ødegård og den norske fjeldhytte puster landstedet nyt liv i en bygningsmasse, der har tabt sin funktion og dermed står overfor at skulle genfinde sin eksistensberettigelse. Her, omgivet af en æbleplantage på den ene side og et strøg af småsøer på den anden, fremstår Det Danske Landsted som en arkitektonisk fortolkning af både en regional arv og en ny lovgivning – Flexboligloven.

Projektet udspringer af en visionær national indsats igangsat af den daværende by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S), med dét formål at sikre en sammenhængskraft på tværs af landet. Det skulle ske ved blandt andet at omdanne tiloversblevne helårsboliger og gentænke bygningsmassen, der engang tilhørte landbruget sammen med en ny tilgang til dét at have et sommerhus. Den tankegang videreføres i projektet, som bygger på et arkitektonisk koncept, hvor ubeboede, forfaldne huse i landdistrikterne får nyt liv og genopstår som stolte landsteder med stærke regionale karaktertræk.

Projektets forstudier er udarbejdet som et forsøgsprojekt for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter og er et bud på en lov, der omsat til et hus kan skabe fornyet stolthed lokalt og en bevidsthed omkring landdistrikternes potentialer nationalt. Det første byggeri er udført og solgt til en børnefamilie fra hovedstaden. Ombygningen og skiftet fra helårsbolig til flexbolig muliggør således skiftet fra det hektiske liv i byen til det rolige liv på̊ landet. I Det Danske Landsted får det et helt konkret fysisk udtryk. Projektet søger, gennem en omdannelse af landdistrikternes forfalden bygningsmasse til nye rekreative fritidsboliger, at introducere en helt ny boligtypologi, der gør dét at bo på landet mere foreneligt med et nutidigt bosætningsmønster.

Visionen for Danmarks tomme huse

Danmark er i forandring. Byerne oplever tilflytning mens landdistrikterne affolkes, og omstillingen fra land til by er i færd med at ændre landets fysiske opbygning radikalt. I takt med at væksten og investeringerne centreres i byerne, afvikles både antallet af indbyggere og værdien af de fysiske rammer på landet. Tilbage står en række ubeboede helårshuse, som forfalder og til sidst må̊ rives ned. Det Danske Landsted er derfor en ambitiøs gentænkning af landdistrikternes tomme helårshuse forankret i et tværkommunalt udviklingsprojekt, der spænder på tværs af kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg.

En arkitektur der på én og samme tid er historisk og fremadskuende

Som et rekreativt sidestykke til livet i byen tager landstedet ved Roneklint udgangspunkt i en gammel fuldmuret frugtlade, der kobler stedet til den omgivende æbleplantage og samtidig vidner om stedets historie og landbrugsmæssige funktion. Transformationen af landstedet genbesøger laden, der stod solitært og som den eneste tilbageblevne bygning på grunden. Med stueetagen som udgangspunkt er der afsøgt en rustik og autentisk atmosfære med “kolde kvadratmeter” og fritlagte murstensvægge, der rammesætter husets fleksible arealer. De fritlagte murstensvægge er kalket både indvendigt og udvendigt og trækker således tråde til egnsudtrykket “at kalke over stok og sten”, mens betongulvet tilføjer en kontrast, som giver rummene et råt og poleret udtryk. Rummene i stueetagen er primært tiltænkt til benyttelse i sommerhalvåret, hvor aktiviteter ude og inde i højere grad smelter sammen. Det er her, hvor de større aktiviteter udfoldes, hvor familie og venner samles, og hvor de store porte åbnes op mod det spektakulære omkringliggende landskab. Første salen er udført som en fortolkning af de gamle laders trætrempler med egnens umbragrønne farve. Her ligger de moderne og opvarmede kvadratmeter lagt af på nye statiske træsøjler. Kompakt med køkken, spiseafdeling og stue samt badeværelse og to værelser.